Vil du fordybe dig i bevægelse, sundhed,

tro og meditation?

Tag med på denne uddannelsesrejse og lær CrossYoga

Du kan afslutte med at blive certificeret

Velkommen på CrossYoga’s 100 timers danske uddannelse i vinter/forår 2025

Hvorfor CrossYoga’s uddannelse?

Her er hvorfor!

  • Du lærer en masse om yoga - både om stillingerne og hvad de gør ved kroppen, om yoga filosofi, teologi… for at nævne lidt

  • Du lærer en masse om dig selv og din tro

  • Du kommer i bedre form, fordi du bevæger dig en masse. Og du behøver IKKE være i god form for at starte på uddannelsen!

  • Du møder en skøn flok mennesker med meget forskellig baggrund

  • Du behøver ikke at have som mål at undervise andre i yoga bagefter

  • Du kan deltage også selvom du ikke har lavet yoga ret længe. Vi gennemgår alle grundlæggende stillinger, så du kender dem

  • Du udfordres til at undervise de andre på uddannelsen lige fra starten

  • Det er en billig uddannelse sammenlignet med andre og samtidig er kvaliteten i top

 

Hvad siger deltagere om uddannelsen?

 "Denne uddannelse gav mig viden om min krop og min sjæls længsler. Jeg ønskede at få ‘tro’ mere ind i min hverdag og CrossYoga uddannelsen hjalp mig med netop dette. Uddannelsen gav mig fred og styrke i min krop, min sjæl og mine tanker Det er det bedste jeg har gjort for mig selv i lang tid." (Helene. Pædagog)

“Jeg meldte mig som den nysgerrige skeptiker på CrossYoga uddannelsen. Igennem forløbet fik jeg et grundigt kendskab til yogaens verden og alle de forestillinger, der knytter sig til denne træningsform. Yogaen blev både afmystificeret i forhold til østens værdisæt og hævet til et givende kristent-spirituelt plan, hvor alle kan være med. Rie formår med sin glade udstråling og faglige energi at sammensætte en grundig yogauddannelse, hvor krop og sind falder til ro på et solidt kristent fundament." (Lene, Sognepræst)

"CrossYoga uddannelsen gav mig den plads og den opmuntring jeg have bug for. Det tændte min tro på ny. Det gav mig en særlig tid væk fra mit arbejde og min familie og det havde jeg brug for. Du kommer ikke til at fortryde det , hvis du tilmelder dig denne uddannelse!" (Berit. HR-medarbejder)

Det har virkelig været en fornøjelse at dykke ned i yogaens historie. Rie er meget vidende omkring dette, og formidler på en måde som både er spændenden og nærværende. Jeg har kunne mærke på egen krop hvad yogaen kan gøre af forskel. Men bliver godt klædt på. Både med praktisk øvelser og teori. Og man kan føle sig tryg, når man skal ud og have sin første yoga time. (Jakob, studerende)

 
CrossYoga Prayer
 
 
 

Du er skal være hjertelig velkommen!

CrossYoga’s 100 timers uddannelse hen over 3 moduler i København. Dertil kommer en smule online undervisning. Se datoer, pris mm. længere nede

100 timers kurset er CrossYogas grunduddannelse og er et super udgangspunkt til at blive en certificeret instruktør. Du behøver ikke have ambitioner om at undervise efter uddannelsen og du behøver heller ikke tage den afsluttende ‘eksamen’. CrossYoga er registret hos Yoga Alliance og tilbyder derfor også en international 200 RYT (Registered Yoga Teacher), selvom 100 timers kurset - Modul 1 - ikke alene kvalificerer.

Hvis du vil uddanne dig videre til at blive Yoga Alliance certificeret, inviterer vi dig til at fortsætte med vores 200 timers kursus - Modul 2. Det kan du gøre når som helst!

Ønsker du at tage vores online kursus, så kig her.

Du skal ansøge om at deltage på uddannelsen. Efter optagelse vil du få tilsendt betalingsinformation.

S01-YA-SCHOOL-RYS-200.png

Hvad bliver du undervist i?

På denne uddannelse vil du bl.a. blive undervist i:

  • Grundlæggende yoga stillingerne (asana) . Der er fokus på sund “krops holdning” og vi snakker om, hvordan du guider andre

  • Oprindelsen og udviklingen af yoga

  • Meditation og forskellige meditations teknikker samt ‘hvad de gør godt for’

  • Hvordan en yoga time bygges op og hvordan den tematiseres

  • Anatomi: Hvordan påvirker yogastillinger kroppen i styrke og træk?

  • Kristen teologi og yoga filosofi

  • Mental sundhed og krop

  • Etik og sund praksis som yoga instruktør

  • Forskellige typer af yoga, f.eks. vinyasa flow, power og yin yoga

  • Introduktion til børneyoga og yoga for seniorer

  • Anvendelse af hjælpemidler: Blokke, stole og stropper

  • Yoga som fysisk og mental terapi

På uddannelsen modtager du ikke kun undervisning. Du vil også øve dig i rollen som instruktør og i at bruge de forskellige ting, som du lærer på uddannelsen. Du uddannes til både at undervise CrossYoga og ‘normal yoga’

Du er velkommen på uddannelsen, også hvis du er usikker på, om du skal undervise efterfølgende!


Mød instruktøren

Rie Skårhøj CrossYoga instruktør

Rie Skårhøj (E-RYT 500) 

Rie er den primære underviser og grundlægger af CrossYoga. Hun har undervist på adskillige uddannelser og underviser til dagligt i yoga både ind og udland, i kirker og i fitness centre. Hun er derudover Youtuber på kanalen: CrossYoga with Rie

Rie har specialiceret sig i yoga historie, filosofi og teologi, anatomi, mental og åndelig velvære samt yoga for teens. Rie er kandidat fra Københavns universitet i Sociologi (2005) og hun har derud over læst 2 års teologi i Malmø.

Rie er også forfatter til bogen ‘Andagter og Meditationer med Kroppen’ samt primær forfatter til grundbogen på uddannelsen: ‘Learning CrossYoga. A guide to Christian yoga. Samt ‘The Crossyoga Manual. Hun bor i København med sin mand og tre børn. De kommer i Byens Valgmenighed.

Har du spørgsmål til rie, så mail til hende på: Rie@crossyoga.org

På uddannelsen, kan du også møde andre kompetente undervisere!

Datoer 2025 Tidspunkter Priser

Nu kan du tage en 100 times uddannelsen på dansk!

Datoer for de 3 moduler i københavn

Datoerne er på vej!

Adresse: Kristuskirken. Baggesensgade 7, 2200 Nørrebro. Der er gratis parkering foran kirken ved indtastning af nummerplade på tablet.

Der ud over skal du deltage/se et ca. 12 times online engelsk forløb som forberedelse til uddannelsen. Der vil ligeledes være en smule forberedelse mellem modulerne. Er du udfordret af engelsk, tag kontakt til Rie.

Der vil være max 12 deltagere på uddannelsen. Typisk er vi lidt færre. Der skal min. være 6 deltagere for at kurset gennemføres.

Krav:

  • Deltagelse på samtlige dage og på alle moduler er nødvendig for at bestå! Da dagene kræver nogen fysisk aktivitet, er det en god idé at lave yoga i ugerne op til kursusstart så din krop er klar. Kurset afsluttes med en slags ‘eksamen’ hvor du viser, at du kan undervise i yoga.

  • Du skal kunne forstå lidt engelsk, da grundbogen ‘Learning CrossYoga. A Guide to Christian Yoga’’ og de få online videoer du skal se, er på engelsk.

  • Du skal medbringe egen yogamåtte til uddannelsen.

Pris

Spar penge og tilmeld dig før 20. november! Prisen kommer!

Kun 8550 kr. (Du betaler i Euro så beløbet er ca.) Inklusiv bøgerne: Learning CrossYoga + The CrossYoga Manual og en lækker CrossYoga tanktop eller hoodie samt adgang til online materiale (af en samlet værdi på 1200kr)

Du kan betale hele beløbet på én gang eller dele den op og betale hen over 3 måneder. Forretningsbetingelser læses længere nede.

Prisen inkluderer IKKE: Mad (snacks , te og kaffe serveres) og overnatning. (Det er sandsynligt, at man kan overnatte gratis i kirken. Der er dog ikke bad)

Du kan søge om tilskud / rabat på uddannelsen. Læs mere her

Du skal ansøge om at deltage ved at udfylde denne formular:

Du får besked om hvorvidt du er optaget på uddannelsen få dage efter din ansøgning

Betaling foregår (helst) med kortbetaling i Thinkific

Flere vigtige spørgsmål? Prøv at kigge her:

Forretningsbetingelser: Du betaler online i Euro og kan få betalingen delt op i tre hen over 3 måneder.

REFUNDERING

  • Ved afbud senest 60 dage før kursusstart refunderer vi det fulde kursusbeløb (dog er der et afbudsgebyr på 500 kr.)

  • Ved afbud senere end 60 dage før kursusstart (modul 1) refunderes beløbet ikke.

  • Mindst 1/3 af beløbet skal være betalt før ovenfornævnte dato. En ansøgning er ikke nok!